BEK 1282/2025 Art. 6
Ret til kompensation
For en husstand, der er berettiget til kompensation, jf. § 5, vil den beregnede støj ved bopælens mest støjbelastede bygningsfacade udløse kompensation på i alt 200 kr. for husstanden for hver aften i den periode, hvor bopælen udsættes for støj, eller 600 kr. for husstanden for hver nat i den periode, hvor bopælen udsættes for støj.
Stk. 2. Er en husstand berettiget til kompensation for både aftenperioden og natperioden, er det den periode, der giver adgang til det højeste kompensationsniveau, som er bestemmende for kompensationens størrelse.