BEK 1272/2025 · Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
BEK 1272/2025 Art. 37
Vandforsyningens pligt til at indberette oplysninger til Jupiter eller anden digital løsning
Vandforsyningen skal foranledige, at det undersøgende laboratorium senest 6 uger efter udtagelse af vandprøverne indberetter resultaterne af følgende kontrol: 1) Kontrol til opfyldelse af drikkevandskvalitet, jf. § 16 og § 17, stk. 1, jf. stk. 4, og § 17, stk. 12. 2) Boringskontrollen, jf. § 17, stk. 1, jf. stk. 5, og § 17, stk. 12. 3) Akkrediterede kontrolmålinger i forsyningsanlægget, jf. § 17, stk. 1 og stk. 6. 4) Kontrol af stoffer og mikroorganismer, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, jf. § 19.
Stk. 2. Resultaterne skal indberettes til tilsynsmyndigheden via Jupiter eller anden digital løsning, og resultaterne af kontrollen med vandkvaliteten efter denne bekendtgørelse skal sendes til vandforsyningen.
Stk. 3. Hvis der i forbindelse med tilvejebringelse af dokumentation efter § 24 udtages andre vandprøver, skal disse prøver også indberettes til tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. En almen vandforsyning skal indberette status pr. 31. december for vandforsyningsanlæggets tilknyttede drikkevandsboringer. Indberetningen foretages hvert år inden den 1. februar til Jupiter eller anden digital løsning.