Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1249/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for børne- og ungeudvalgene

BEK 1249/2025 Art. 7

Van krachtOfficiële tekst

Forvaltningslovens regler om tavshedspligt og habilitet gælder for medlemmer og stedfortrædere i børne- og ungeudvalget.

Stk. 2. Hvis et pædagogisk-psykologisk sagkyndigt medlem af børne- og ungeudvalget har afgivet udtalelse eller på anden måde deltaget i en sags behandling i forvaltningen forud for forelæggelsen for udvalget, kan vedkommende ikke deltage i børne- og ungeudvalgets behandling af sagen, herunder afgørelse eller afgivelse af indstilling. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder dog ikke, hvis det ikke har været muligt at indkalde en stedfortræder, og børne- og ungeudvalget derved mister sin beslutningsdygtighed, jf. § 11, stk. 1.

Stk. 3. Et pædagogisk-psykologisk sagkyndigt medlem eller en stedfortræder må ikke deltage i behandling, herunder afgørelse eller indstilling af en sag i børne- og ungeudvalget, hvis vedkommende har deltaget i behandlingen eller afgørelsen af en sag vedrørende samme person eller samme familie inden for den offentlige forvaltning, herunder i Familieretshuset, Ankestyrelsen eller Ungdomskriminalitetsnævnet.