BEK 1226/2025 Art. 14
Kompensation for anden virksomhed, som ikke kan omstilles eller videreføres
Erstatnings- og taksationskommissionen træffer efter begæring fra minkvirksomheden afgørelse om kompensation for permanent nedlukning af ikke-minkrelateret virksomhed, som ikke på rimelig måde kan omstilles eller videreføres som selvstændig virksomhed, som følge af den permanente nedlukning af den minkrelaterede virksomhed opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning.
Stk. 2. Minkvirksomheder skal ved begæring om erstatning og kompensation efter stk. 1 redegøre for, at den ikke-minkrelaterede virksomhed ikke på rimelig måde kan omstilles eller videreføres som selvstændig virksomhed.
Stk. 3. Erstatning efter stk. 1 omfatter ikke værdien af jord.