BEK 1214/2025 Art. 37
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. oktober 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1514 af 28. november 2024 om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsen har virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet. Bekendtgørelsen har således også virkning for alle verserende eller genoptagne sager ved erstatnings- og taksationskommissionerne og overerstatnings- og taksationskommissionerne, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. For minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020, hvor der på ikrafttrædelsestidspunktet er udsendt forslag til afgørelse til sagens parter i henhold til § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1514 af 28. november 2024 om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv med senere ændring, finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1514 af 28. november 2024 om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv samt bekendtgørelse nr. 1643 af 20. december 2024 om ændring af bekendtgørelse om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv anvendelse på erstatnings- og taksationskommissionens behandling af disse sager. For overerstatnings- og taksationskommissionens behandling af sager omfattet af 1. pkt. finder reglerne i denne bekendtgørelse anvendelse, jf. stk. 3.
Stk. 5. For minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder, hvor der er foretaget besigtigelse inden den 1. oktober 2024, finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1514 af 28. november 2024 om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv anvendelse.