Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1194/2025 · Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassystemet

BEK 1194/2025 Art. 12

Planlægning og sikring af den nødvendige kapacitet m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Forsyningstilsynet overvåger Energinets langsigtede udviklingsplan jf. § 4, stk. 2, i lov om Energinet og vurderer, planens forenelighed med de europæiske netudviklingsplaner, jf. artikel 26, stk. 3, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, samt vurderer dens forenelighed med hensynet til fremme af et indre europæisk marked for gas. Denne vurdering kan omfatte anbefalinger til ændringer af Energinets langsigtede udviklingsplan.

Stk. 2. Forsyningstilsynet overvåger de af Energinet gennemførte foranstaltninger, jf. § 14, med henblik på at vurdere deres forenelighed med hensynet til fremme af et indre marked for gas i EU.

Stk. 3. Forsyningstilsynet overvåger, at princippet om energieffektivitet først er blevet gennemført i Energinets langsigtede udviklingsplan, jf. § 8, stk. 2, i forbindelse med tilsynets overvågning af den langsigtede udviklingsplan.

Stk. 4. Forsyningstilsynet inddrager princippet om energieffektivitet først i forbindelse med beslutninger, som vedrører driften af transmissionsinfrastrukturen.

Stk. 5. På baggrund af Forsyningstilsynets vurderinger, jf. stk. 1-2 kan tilsynet komme med henstillinger til transmissionsselskaberne og Energinet.

Stk. 6. Forsyningstilsynet medtager et særligt afsnit om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at forbedre energieffektiviteten i relation til driften af transmissionsinfrastrukturen, i den årsrapport, som tilsynet udarbejder i henhold til § 5, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet. I afsnittet vurderer Forsyningstilsynet den samlede effektivitet i forbindelse med driften af transmissionsinfrastrukturen og de gennemførte foranstaltninger.

Stk. 7. Forsyningstilsynet kan på baggrund af årsrapporten, jf. stk. 6, komme med anbefalinger til, hvordan energieffektiviteten kan forbedres, hvis det er relevant.