BEK 1169/2025 · Bekendtgørelse om grundlæggende kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet
BEK 1169/2025 Art. 2
Formål, anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Energivirksomhed: Samlet betegnelse for fjernkølingsvirksomhed og varmedistributionsvirksomhed. 2) Fjernkølingsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der udøver virksomhed med fjernkølingsanlæg som omfattet af § 1, stk. 2, i lov om fjernkøling. 3) Husholdningskunde: En kunde, der køber opvarmet vand eller fjernkøling til husholdningsforbrug. 4) Slutkunde: En fysisk eller juridisk person, der køber opvarmet vand eller fjernkøling til egen slutanvendelse, og som har et direkte kundeforhold til energivirksomheden. 5) Slutbruger: En fysisk eller juridisk person, der køber opvarmet vand eller fjernkøling til eget brug, eller en fysisk eller juridisk person, der bebor en individuel bygning eller enhed i en ejendom med flere lejligheder eller bygninger til flere formål, som forsynes med opvarmet vand eller fjernkøling fra en central kilde, når denne person ikke har en direkte eller individuel kontrakt med energivirksomheden. 6) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af opvarmet vand som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning. 7) Ydelse: Opvarmet vand eller fjernkøling.