Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1167/2025 · Bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre

BEK 1167/2025 Art. 3

Udarbejdelse af cost-benefit-analyse

Van krachtOfficiële tekst

Virksomheder, der har eller vil få ansvaret for driften af et anlæg, skal udarbejde en cost-benefit-analyse ved opførsel eller omfattende renovering af anlægget.

Stk. 2. Cost-benefit-analysen udarbejdes på anlægsniveau efter metoden beskrevet i bilag 1. Analysen skal indeholde 1) en vurdering af udnyttelsen af overskudsvarmen på og uden for lokaliteten, og 2) som minimum indeholde data om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For datacentre skal cost-benefit-analysen ud over stk. 2 også 1) indeholde en vurdering af den tekniske gennemførlighed, omkostningseffektivitet og virkningerne på energieffektiviteten og den lokale efterspørgsmål efter varme, herunder sæsonudsving, ved at udnytte overskudsvarmen til at dække en økonomisk begrundet efterspørgsel, jf. stk. 4, og dette anlægs tilslutning til et fjernvarmenet eller et effektivt eller VE-baseret fjernkølingssystem eller andre former for genvinding af overskudsvarme, og 2) omfatte kølesystemløsninger, der gør det muligt at fjerne eller opfange overskudsvarmen på et nyttigt temperaturniveau med minimale supplerende energitilførsler.

Stk. 4. Ved økonomisk begrundet efterspørgsel forstås den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser gennem andre energiproduktionsprocesser end kraftvarmeproduktion.