BEK 1160/2025 Art. 78
Passende omhu for Allerede eksisterende personkonti
Et Indberettende finansielt institut er ikke forpligtet til at foretage søgningen i papirarkiv som beskrevet i § 77, stk. 2, i det omfang det Indberettende finansielle instituts elektronisk søgbare oplysninger indeholder følgende: 1) Kontohaverens bopælsstatus. 2) Kontohaverens bopælsadresse og postadresse, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det Indberettende finansielle institut. 3) Kontohaverens eventuelle telefonnummer eller -numre, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det Indberettende finansielle institut. 4) I tilfælde af Finansielle konti, bortset fra Indskudskonti, om der er stående instrukser om at overføre midler fra kontoen til en anden konto, herunder en konto i en anden filial af det Indberettende finansielle institut eller et andet Finansielt institut. 5) Om der er en aktuel c/o-adresse eller opbevaringsinstruks for Kontohaveren. 6) Om der er nogen fuldmagt eller underskriftsret for kontoen.