Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1160/2025 · Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

BEK 1160/2025 Art. 100

Passende omhu for nye enhedskonti

Van krachtOfficiële tekst

Med henblik på at afgøre, hvor en Enhed er hjemmehørende, skal det Indberettende finansielle institut foretage følgende undersøgelser: 1) Indhente en egenerklæring, som kan være en del af kontooprettelsesdokumentationen, og som sætter det Indberettende finansielle institut i stand til at fastslå Kontohaverens skattemæssige hjemsted eller hjemsteder og bekræfte rimeligheden af en sådan egenerklæring på grundlag af oplysninger indhentet af det Indberettende finansielle institut i forbindelse med oprettelse af kontoen, herunder eventuel dokumentation indhentet i henhold til AML/KYC-procedurer. Hvis Enheden erklærer, at den ikke har et skattemæssigt hjemsted, kan det Indberettende finansielle institut basere sig på adressen på Enhedens hovedkontor for at fastslå Kontohaverens hjemsted. 2) Hvis egenerklæringen indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig konto, medmindre det med rimelighed kan afgøres, at Kontohaveren ikke er en Person, hvorom der skal indberettes, i forhold til denne Deltagende jurisdiktion, baseret på oplysninger, der er i dets besiddelse, eller som er offentligt tilgængelige.