Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1155/2025 · Bekendtgørelse om indberetningspligt for udbydere af kryptoaktivtjenester

BEK 1155/2025 Art. 49

Forpligtelser for Indberetningspligtige Udbydere af Kryptoaktivtjenester

Van krachtOfficiële tekst

En Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester er omfattet af de krav om indberetning og due diligence, der er fastsat i henholdsvis kapitel 3 og 4, i Danmark, hvis den 1) er en Enhed, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 63 i forordning (EU) 2023/1114, eller som har tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester efter en meddelelse til Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU) 2023/1114, eller 2) ikke er en Enhed, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 63 i forordning (EU) 2023/1114, eller som har tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester efter en meddelelse til nogen medlemsstat i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU) 2023/1114, og den er a) en Enhed eller fysisk person, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, b) en Enhed, som er i) registreret eller oprettet i henhold til lovgivningen i Danmark, og ii) enten en juridisk person i Danmark eller forpligtet til at indgive oplysningsskemaer til Skatteforvaltningen, for så vidt angår Enhedens indkomst, c) en Enhed, som forvaltes fra Danmark, eller d) en Enhed eller en fysisk person, som har sit sædvanlige forretningssted i Danmark.