BEK 1138/2025 Art. 25
Delegation af myndighedsopgaver til Teknologisk Institut
Teknologisk Institut varetager Energistyrelsens beføjelser, jf. §§ 12-14, om godkendelsesordningen for eksperter, der udfører energi- og klimasyn og Energistyrelsens beføjelser jf. § 22 til at føre tilsyn med godkendelsesordningen.
Stk. 2. Teknologisk Institut skal varetage de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Teknologisk Institut skal herudover opfylde de forvaltningsretlige grundprincipper om vejledning, repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning, samt lov om offentlighed i forvaltningen, når de træffer afgørelser inden for det delegerede område.
Stk. 3. Teknologisk Institut kan opkræve gebyr for varetagelse af de opgaver, som de har fået delegeret efter stk. 1, til administration af godkendelsesordningen, jf. § 26.
Stk. 4. Energistyrelsen fører tilsyn med Teknologisk Instituts brug af bemyndigelsen.
Stk. 5. Energistyrelsen kan til enhver tid ved skriftlig meddelelse tilbagekalde bemyndigelsen til Teknologisk Institut.