Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1138/2025 · Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder

BEK 1138/2025 Art. 20

Indberetning, rapportering, frister og dokumentation

Van krachtOfficiële tekst

Virksomheder der, jf. bekendtgørelse nr. 624 af 30. maj 2023 om obligatorisk energisyn i store virksomheder eller bekendtgørelse nr. 761 af 18. juni 2024 om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, tidligere har gennemført energisyn, skal, afhængigt af virksomhedens gennemsnitlige årlige energiforbrug i de foregående tre år, indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, jf. § 3, stk. 1 og 2, senest fire år efter deres senest godkendte energisyn.

Stk. 2. Virksomheder der, jf. bekendtgørelse nr. 624 af 30. maj 2023 om obligatorisk energisyn i store virksomheder eller bekendtgørelse nr. 761 af 18. juni 2024 om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, har efterlevet forpligtelserne heri ved at indføre et energiledelsessystem eller miljøledelsessystem inkl. energigennemgang, skal, afhængigt af virksomhedens gennemsnitlige årlige energiforbrug i de foregående tre år, indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, jf. § 3 stk. 1 og 2, senest ved udløbet af deres senest indberettede certifikat.

Stk. 3. Virksomheder der, jf. nr. 761 af 18. juni 2024 om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, tidligere har gennemført klimasyn, skal gennemføre et klimasyn, jf. § 10, stk. 1, senest fire år efter deres senest godkendte klimasyn.