Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1138/2025 · Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder

BEK 1138/2025 Art. 18

Indberetning, rapportering, frister og dokumentation

Van krachtOfficiële tekst

Virksomheder omfattet af § 3, stk. 2 eller § 9, skal indberette dokumentation for gennemførte energisyn og klimasyn til Energistyrelsen. Indberetningen efter 1. pkt., skal bestå af følgende: 1) En rapport, som beskriver energi- eller klimasynets resultater i mere uddybende tekst og med relevante illustrationer, tabeller og grafer. 2) En handlingsplan, jf. § 16. 3) Et skema udfyldt med nøgletal og andre centrale oplysninger om energi- og klimasynet. 4) En tjekliste udfyldt og underskrevet af den udførende ekspert.

Stk. 2. Relevante skabeloner til brug for indberetning efter stk. 1, vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Rapporten, jf. stk. 1, nr. 1, skal desuden opfylde følgende krav: 1) Udformes på dansk eller engelsk. 2) Indeholde dokumentation for overholdelse af §§ 4 eller 10. 3) Indeholde, hvor relevant, dokumentation for berettiget undtagelse af visse elementer af virksomhedens energiforbrug, jf. § 5, stk. 1. 4) Udføres af en ekspert godkendt til at udføre energi- og klimasyn, jf. § 12, og indeholde dokumentation herfor, samt indeholde dokumentation for kvalitetssikring af det udførte energi- eller klimasyn, jf. § 12, stk. 4. 5) Underskrives af en tegningsberettiget person fra den virksomhed, der har fået udført energi- eller klimasyn.