BEK 1103/2025 Art. 5
Anmodning om anerkendelse af forældreskab (moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab) efter § 30 e i børneloven sendes til Familieretshuset med følgende blanketter: 1) Anmodning om registrering eller anerkendelse af forældreskab ved en dansk altruistisk surrogataftale, jf. § 10, nr. 2. Anmodningen skal underskrives af de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder. 2) Genbekræftelse og erklæring efter § 3, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Rigtigheden af underskrifter efter stk. 1 og dateringerne af disse skal være bekræftet af en advokat eller 2 vitterlighedsvidner, hvis en blanket efter stk. 1 ikke indsendes ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Stk. 3. Familieretshuset kan behandle en sag efter stk. 1, hvis betingelserne herfor i § 456 a, stk. 3, i retsplejeloven er opfyldt.
Stk. 4. § 2, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Blanketterne efter stk. 1 opbevares i Familieretshusets arkiv i 30 år.