BEK 1091/2025 · Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
BEK 1091/2025 Art. 18
Kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for projekter for blokvarmecentralers udnyttelse af egen overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper, hvis det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme. Stk. 1 finder ikke anvendelse for blokvarmecentraler beliggende i et område udlagt til kollektiv fjernvarmeforsyning efter 1. januar 2019.
Stk. 3. Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan kommunalbestyrelsen som led i projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af biobrændsel bliver belyst.