Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1090/2025 · Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg

BEK 1090/2025 Art. 14

Projektbehandling i kommunalbestyrelsen

Van krachtOfficiële tekst

Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for fjernkølingsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet: 1) Det kommunale ejerskab af varmeforsyningsvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, lov om fjernkøling. 2) Den eller de ansvarlige for projektet. 3) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget. 4) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl. 5) Anlæggets forsyningssikkerhed og andre driftsforhold. 6) Forholdet til anden lovgivning, herunder lov om varmeforsyning. 7) Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret eller renoveret, og anlæggets kapacitet, placering og produktform. 8) Tidsplan for etableringen eller renoveringen. 9) Et kort over den geografiske placering af de ønskede forsynede enheder.

Stk. 2. Ved etablering eller omfattende renovering af fjernkølingsanlæg efter lov om fjernkøling § 2, stk. 2, nr. 2, skal kommunen yderligere vedlægge en vurdering af det samlede energisystems synergieffekter med fjernvarme.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-6, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger.

Stk. 4. For kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for et fjernkølingsanlægs udnyttelse af overskudsvarme fra anlæg omfattet af bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre vedlægges en cost-benefit-analyse. Hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarme, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når det indrettes hertil, jf. dog § 23.