BEK 1084/2025 Art. 2
Digitaliseringsstyrelsen behandler sager 1) om klage over, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, jf. § 60 a, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, ikke er indgået på markedsvilkår, 2) om klage over, at en offentlig myndighed ikke overholder regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, 3) hvor styrelsen i øvrigt bliver opmærksom på, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår, og 4) hvor styrelsen i øvrigt bliver opmærksom på, at en offentlig myndighed ikke overholder regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Stk. 2. Sager omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, kan påklages til Digitaliseringsstyrelsen af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, der har indgået en aftale med en offentlig myndighed om udlejning af arealer m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet, som klagen vedrører.
Stk. 3. Sager omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, kan Digitaliseringsstyrelsen indlede af egen drift. Styrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Beslutter styrelsen at rejse en tilsynssag, meddeler styrelsen dette til den pågældende offentlige myndighed uden ugrundet ophold.