Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1068/2025 · Bekendtgørelse om driftsstøtte til CO2-reducerende projekter i CO2-intensive virksomheder

BEK 1068/2025 Art. 21

Afgørelse om tildeling af støtte

Van krachtOfficiële tekst

Energistyrelsen kan fastsætte vilkår for afgørelser om tilbud om tildelinger af støtte, jf. § 19. For enhver afgørelse om tildeling af støtte gælder de vilkår, herunder også frister, der fremgår af stk. 2-5, med mindre Energistyrelsen i afgørelsen bestemmer andet.

Stk. 2. Energistyrelsen kan stille krav om, at ansøgervirksomheden skal acceptere ethvert tilbud om tildeling af støtte, herunder også tilbud om nedjusteret støtte, § 20, stk. 2, senest 14 dage efter, at Energistyrelsen har meddelt tilbud om tildeling af støtte. Hvis ansøger undlader at acceptere et tilbud, kan Energistyrelsen meddele bortfald af tilbud.

Stk. 3. Projektet skal være påbegyndt senest 12 måneder efter ansøgervirksomhedens accept af tilbud om tildeling af støtte, jf. stk. 2.

Stk. 4. Projektet skal være idriftsat senest 3 år efter ansøgervirksomhedens accept af tilbud om tildeling af støtte, jf. stk. 2.

Stk. 5. Ansøgervirksomheden skal årligt afrapportere om projektets status, herunder give en prognose for milepæle og delmål angivet i ansøgningen, jf. § 15, nr. 9. Ansøgervirksomheden skal desuden fremsende dokumentation for projektets idriftsættelse senest 3 måneder efter idriftsættelsen.