BEK 1060/2025 · Bekendtgørelse om udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast
BEK 1060/2025 Art. 50
Tilsyn og klageadgang
Miljøstyrelsen kan pålægge en producent at oplyse og dokumentere 1) hvordan producenten tilbagetager udtjente erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber i overensstemmelse med § 13, stk. 1-4, og § 24, stk. 1-3, fra affaldsindehaverne, 2) hvor og hvordan de tilbagetagne udtjente erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber affaldsbehandles i overensstemmelse med § 35, og 3) hvordan producenten opfylder sin informationspligt over for slutbrugerne i overensstemmelse med § 38.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan endvidere anmode en erhvervsdrivende om yderligere oplysninger og dokumentation, der er nødvendig for at vurdere den erhvervsdrivendes overholdelse af reglerne om tilbagetagning og håndtering af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, i denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Forelæggelse af oplysninger og dokumentation i henhold til stk. 1 og 2, skal ske digitalt og efter Miljøstyrelsens anvisninger.