BEK 1057/2025 Art. 2
Anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) 3-NOP: 3-nitrooxypropanol. 2) Aktiv landbruger: En landbruger, som opfylder mindst ét kriterium for at være aktiv landbruger som fastsat i § 9 i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2025. 3) Kriseramt virksomhed: En virksomhed, for hvilken mindst én af følgende omstændigheder indtræffer: a) For virksomheder med begrænset ansvar, når over halvdelen af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved fratrækning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. b) For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab. c) Når virksomheden er under konkursbehandling eller opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer. d) Når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har i) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5, og ii) en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0. 4) Mindstekrav: Krav fastsat i § 40 i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). 5) Små og mellemstore virksomheder (SMV'er): Virksomheder, der opfylder kriterierne i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022. 6) Store virksomheder: Virksomheder, der ikke opfylder kriterierne i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022.