Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1052/2025 · Bekendtgørelse om tjenestetid for værnepligtige i Forsvaret

BEK 1052/2025 Art. 7

Overgangsbestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for værnepligtige, der har påbegyndt eller skal påbegynde den første samlede tjeneste inden den 1. juli 2026, jf. dog stk. 2 og 3. For disse finder bekendtgørelse nr. 1648 af 13. november 2020 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår i Forsvaret anvendelse.

Stk. 2. Bekendtgørelsens § 1 og §§ 3-5 finder anvendelse for værnepligtige, der skal aftjene første samlede tjeneste ved Den Kongelige Livgarde på et hold, som oprettes med en varighed på 10 måneder, og som skal påbegynde den første samlede tjeneste i perioden fra den 1. januar 2026 til den 30. juni 2026. Bekendtgørelsen finder desuden anvendelse for de værnepligtige, der påbegynder dette hold, og som skal aftjene den første samlede tjeneste som sergent.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse for værnepligtige, der indgår aftale om at aftjene første samlede tjeneste på hold ved øvrig tjeneste, jf. § 2, nr. 5, som oprettes med en varighed på 11 måneder, og som skal påbegynde den første samlede tjeneste i perioden fra den 1. januar 2026 til den 30. juni 2026. Bekendtgørelsen finder desuden anvendelse for de værnepligtige, der påbegynder disse hold, og som skal aftjene den første samlede tjeneste som sergent.