BEK 1028/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet
BEK 1028/2025 Art. 17
Samarbejde med andre tilsynsorganer m.fl.
Radio- og tv-nævnet samarbejder med tilsynsorganer i andre EU-medlemsstater, lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og øvrige europæiske lande, jf. § 40, stk. 6, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Dette sker eksempelvis ved at deltage i arbejdet i Det Europæiske Råd for Medietjenester (Rådet), der er etableret ved art. 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed).