BEK 990/2025 Art. 13
Konstaterer Færdselsstyrelsen et af følgende forhold, kan styrelsen give ejere og operatører af drivmiddelinfrastruktur, udbydere af mobilitetstjenester, fabrikanter og distributører påbud om lovliggørelse: 1) Opsætning af et prissammenligningsskilt er ikke i overensstemmelse med §§ 4 og 5. 2) Indberetning af prisdata er ikke i overensstemmelse med § 7. 3) Betalingsløsning er ikke i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 5, stk. 1. 4) Betalingsinstrument eller betalingstjeneste er ikke i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 5, stk. 2. 5) Priser er ikke i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 5, stk. 3, om at være rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. 6) Visning og tilgængeliggørelse af prisinformation er ikke i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 5, stk. 4. 7) Ladepunkter er ikke digitalt forbundne og giver ikke mulighed for intelligent opladning i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 5, stk. 7 og 8. 8) Ladekabler er ikke faste i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 5, stk. 10. 9) Brinttankstationen er ikke konstrueret i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 6, stk. 3. 10) Betalingsløsninger og prisvisninger på brintinfrastruktur er ikke i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 7, stk. 1-4. 11) Mærkning af brændstoftyper og opladningsinfrastruktur er ikke i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 19, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt. 12) Statiske og dynamiske datatyper, der skal stilles til rådighed, og oplysninger om applikationsprogrammeringsgrænseflade, der skal indsendes, er ikke i overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 20, stk. 2 og 3. 13) Oprettelse af applikationsprogrammeringsgrænseflade er ikke i overensstemmelse med delegeret retsakt om fælles tekniske krav til en fælles applikationsprogrammeringsgrænseflade artikel 1, stk. 1. 14) Tekniske krav for protokolløsning udviklet af andre markedsaktører eller tredjepartsudbydere er ikke i overensstemmelse med delegeret retsakt om fælles tekniske krav til en fælles applikationsprogrammeringsgrænseflade artikel 1, stk. 2. 15) Datatyper er ikke tilgængelige i overensstemmelse med gennemførelsesforordning om specifikationer og procedurer vedrørende tilgængelighed af og adgang til data artikel 1. 16) Datahyppighed for opdatering af statisk og dynamisk data ved ændringer er ikke i overensstemmelse med gennemførelsesforordning om specifikationer og procedurer vedrørende tilgængelighed af og adgang til data artikel 2. 17) Data, der stilles til rådighed efter AFI-forordningens artikel 20, stk. 2, er ikke i overensstemmelse med de datakvalitetskrav, der følger af gennemførelsesforordning om specifikationer og procedurer vedrørende tilgængelighed af og adgang til data artikel 3, stk. 1. 18) Mekanismer til datakvalitetskontrol, der etableres af ejere eller operatører af alternativ drivmiddelinfrastruktur i overensstemmelse med deres indbyrdes aftaler, er ikke i overensstemmelse med gennemførelsesforordning om specifikationer og procedurer vedrørende tilgængelighed af og adgang til data artikel 3, stk. 2.
Stk. 2. Har en ejer eller operatør af drivmiddelinfrastruktur, en udbyder af mobilitetstjenester, en fabrikant eller en distributør ikke videregivet oplysninger i overensstemmelse med § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2, kan Færdselsstyrelsen give påbud om, at oplysningerne skal videregives.