BEK 980/2025 · Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge
BEK 980/2025 Art. 15
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Ophold for udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark kan finde sted på en sikret døgninstitution på baggrund af politiets afgørelse om frihedsberøvelse efter § 36 i udlændingeloven eller § 16 i hjemrejseloven. Politiet giver det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med den sikrede døgninstitution, jf. § 2 i lov om socialtilsyn og regler fastsat i medfør af § 2, stk. 6, i lov om socialtilsyn, meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2. Ophold efter stk. 1 skal være så kortvarigt som muligt. Opholdet må højst vare 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse. Hvis en udlænding, der er frihedsberøvet efter § 36 i udlændingeloven eller § 16 i hjemrejseloven, har været fremstillet for retten, jf. udlændingelovens § 37, vil rettens bestemmelse om opholdets varighed dog være gældende. Det samlede ophold på en sikret døgninstitution må dog højst vare 2 måneder.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 4-10, 14, 15 a, 16-16 c og 19-24 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge finder anvendelse for udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, der har ophold efter stk. 1.