Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 979/2025 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2025/2026

BEK 979/2025 Art. 17

Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder

Van krachtOfficiële tekst

Braklagte arealer, der er beliggende langs åbne vandløb og søer over 100 m 2 , og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer, og betingelserne i § 16, stk. 1 og 6, er opfyldt. § 16, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse for arealer omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås i denne bekendtgørelse overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

Stk. 3. Følgende arealer kan ikke indgå i det areal, der anvendes som alternativ til efterafgrøder efter stk. 1: 1) Arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb. 2) 3-metersbræmmer, der indgår i GLM 4 i henhold til bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2025.

Stk. 4. Ved indberetning, jf. § 29, stk. 1, erstatter 1 hektar braklagte arealer langs vandløb og søer 4 hektar efterafgrøder.