BEK 973/2025 Art. 19
Beregning og udbetaling af tilskud
Anmodning om deludbetaling af tilskud skal indsendes elektronisk til Arbejdstilsynet igennem TAS.
Stk. 2. Som bilag til anmodning om deludbetaling, skal der vedlægges følgende: 1) Udfyldt budget- og regnskabsskema, for den del af projektet der ønskes udbetalt. 2) Afrapportering om projektets fremdrift.
Stk. 3. Tilskudsmodtager kan aflægge delregnskaber for perioder på 12 på hinanden følgende måneder. Hvis første delperiode er på 12 måneder eller derunder, kan regnskabet for denne periode optages i regnskabsaflæggelsen for den følgende periode. Hvis sidste delperiode er under 12 måneder, skal regnskabsaflæggelsen for denne periode optages i projektets slutregnskab.