BEK 960/2025 · Bekendtgørelse om værgemål
BEK 960/2025 Art. 35
Anbringelse af midlerne
Der må i ét selskab højst erhverves aktier svarende til 15 pct. af selskabets aktiekapital.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 og § 29 finder ikke anvendelse på fondsaktier eller aktier, der ved aktieudvidelse erhverves ved benyttelse af den tegningsret, der er knyttet til aktierne.
Stk. 3. Ved sparekassers eller andelskassers omdannelse til aktieselskab efter §§ 207-213 i lov om finansiel virksomhed kan sparekassens beviser for garantkapital eller andelskassernes andelsbeviser ombyttes til aktier efter § 208, stk. 2, i den nævnte lov. Oprettes der ved omdannelse et holdingselskab, der skal videreføre sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet, kan beviserne ombyttes til aktier i holdingselskabet.