BEK 953/2025 · Bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.
BEK 953/2025 Art. 24
Sideaktiviteter
En boligorganisation eller en afdeling kan afholde sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter. Aktiviteterne skal primært være rettet mod beboere i en eller flere afdelinger i boligorganisationen eller i almene afdelinger, der administreres af boligorganisationen. Det er en betingelse, at der ikke er tale om løsning af en kommunal opgave.
Stk. 2. Når flere boligorganisationer eller afdelinger deltager i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, hæfter hver boligorganisation eller afdeling kun for sin andel af udgifterne.
Stk. 3. En afdeling kan deltage i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, som afholdes af andre end boligorganisationen eller afdelingen, herunder deltage i aktiviteter igennem afdelingens medlemskab af en ejerforening eller en grundejerforening.