BEK 951/2025 Art. 39
Fællesbestemmelser og tilsyn mv.
Hvis den, der ønsker at erhverve sig en autorisation, er straffet efter kemikalielovens § 59, stk. 2, eller efter bestemmelser udstedt i medfør af samme lovs § 59, stk. 4, 2. pkt., for overtrædelse af regler om plantebeskyttelsesmidler, eller efter bestemmelser, udstedt i medfør af § 110, stk. 3, 2. pkt. i miljøbeskyttelsesloven for overtrædelse af regler om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser mv. til plantebeskyttelsesmidler, kan Miljøstyrelsen nægte udstedelse af autorisationen.
Stk. 2. En autorisation kan nægtes udstedt i en periode på op til fem år fra tidspunktet for dom eller vedtaget bødeforelæg for straf for overtrædelse af reglerne, jf. stk. 1.