BEK 951/2025 Art. 35
Autorisation m.v. af personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet uden for Danmark
En person, omfattet af § 33, stk. 1, skal skriftligt anmelde til Miljøstyrelsen, at vedkommende agter at udøve virksomhed på lige fod med en autoriseret person i Danmark. En tjenesteyder, som opfylder betingelserne i § 34, stk. 1, er fritaget for forudgående kontrol af dennes erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 2. Med anmeldelsen skal følge dokumentation for 1) den pågældendes nationalitet, 2) at den pågældende opfylder kravene i § 34, stk. 1, og 3) at den pågældende ikke ved dom eller administrativ afgørelse er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som skadedyrsbekæmper.
Stk. 3. En anmeldelse efter stk. 1 skal fornys en gang om året, senest et år efter indgivelsen af anmeldelsen, hvis den pågældende person fortsat ønsker midlertidigt eller lejlighedsvis at beskæftige sig med skadedyrsbekæmpelse i Danmark.
Stk. 4. Ved fornyelse af anmeldelsen, jf. stk. 3, skal der indgives fornyet dokumentation, jf. stk. 2, i det omfang, der er sket en væsentlig ændring i forhold til den allerede fremlagte dokumentation.