BEK 951/2025 Art. 29
Autorisation m.v. af personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet uden for Danmark
Miljøstyrelsen kan som vilkår for anerkendelsen kræve, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, der svarer til den faktiske varighed og indhold af uddannelsen, eller går op til en egnethedsprøve, når den uddannelse, som ansøgeren har fået, omfatter fag og discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det uddannelsesbevis, som kræves i Danmark, og ikke kan opvejes af erhvervsudøverens erhvervserfaring eller af viden, færdigheder og kompetencer, der er opnået gennem livslang læring, der er formelt attesteret af et relevant organ. Prøvetiden kan kræves afsluttet med en bedømmelse. Krav til fastsatte udligningsforanstaltninger sker under anvendelse af proportionalitetsprincippet, herunder hensyntagen til ansøgers erhvervserfaring og livslange læring.
Stk. 2. Miljøstyrelsen skal give ansøgeren adgang til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve.
Stk. 3. De nærmere krav til prøvetid og egnethedsprøve fastsætter Miljøstyrelsen i sin afgørelse. Miljøstyrelsen sikrer, at ansøgeren ved valg af egnethedsprøve har mulighed for at gennemføre denne senest seks måneder efter beslutningen om egnethedsprøve.