BEK 948/2025 · Bekendtgørelse om LAG-tilskud til projekter
BEK 948/2025 Art. 22
Den lokale aktionsgruppes eget projekt
Den lokale aktionsgruppe skal søge om tilskud digitalt på den måde, som angives på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Hvis projektet vedrører et samarbejde mellem flere lokale aktionsgrupper, skal de involverede aktionsgrupper hver især søge om tilskud til projektet digitalt på den måde, som angives på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Ansøgningen om tilskud skal indeholde følgende: 1) Udfyldt ansøgningsskema, der er tilgængeligt via Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside. 2) Dokumentation for bestyrelsens beslutning om ansøgning, jf. § 21. 3) Redegørelse for, hvordan projektet bidrager til opfyldelse af målsætningerne i den lokale aktionsgruppes godkendte udviklingsstrategi. 4) Redegørelse for projektets legitimitet. 5) Dokumentation for, at tilskuddet vil blive anvendt på en økonomisk forsvarlig måde, hvis det er relevant. 6) Erklæring om, at projektet ikke er påbegyndt før den 1. januar 2023 og ikke er fysisk afsluttet eller fuldt ud gennemført inden fremsendelse af ansøgningen. 7) Erklæring om tidligere modtaget de minimis-støtte, hvis projektet er omfattet af EU’s statsstøtteregler. 8) Dokumentation for dækning af eventuelt underskud i projektet. 9) Andet relevant materiale, som foreligger på ansøgningstidspunktet, fx lejekontrakt og ansættelseskontrakter.