BEK 946/2025 · Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
BEK 946/2025 Art. 4
For statsveje og kommuneveje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejmyndigheden sikre, at der bliver gennemført en vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering.
Stk. 2. For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver gennemført en vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering.
Stk. 3. Den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering efter stk. 1 og 2, skal vurdere ulykkes- og skadesrisici for alle trafikantgrupper på grundlag af dels en visuel undersøgelse af vejens udformningsmæssige karakteristika (indbygget sikkerhed), dels registrerede trafikulykker og personskader (faktisk ulykkesforekomst).
Stk. 4. Den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering skal gennemføres i overensstemmelse med punktet ”Vurdering og klassificering af vejnet ud fra trafiksikkerhedsniveau” i bilag 3.
Stk. 5. Den første vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering skal være gennemført senest i 2024, og skal derefter som minimum gennemføres hver femte år.