Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 932/2025 · Bekendtgørelse om pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2025

BEK 932/2025 Art. 7

Van krachtOfficiële tekst

Støtteintensiteten varierer i løbet af ansøgningsperioden. Fra den 3. september til og med den 16. september 2025 følger støtteintensiteten stk. 2-4, og fra den 17. september til og med den 30. september 2025 følger støtteintensiteten stk. 5-7.

Stk. 2. Ved ansøgning om støtte til indkøb eller leasing af nulemissionslastbiler fra den 3. september til og med den 16. september 2025 kan støtteintensiteten maksimalt udgøre 10 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 20 pct. for mellemstore virksomheder, og 30 pct. for små virksomheder.

Stk. 3. Ved ansøgning om støtte til investering i depotladning og -tankning samt destinationsladning fra den 3. september til og med den 16. september 2025 kan støtteintensiteten maksimalt udgøre 5 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 10 pct. for mellemstore virksomheder, og 20 pct. for små virksomheder.

Stk. 4. Hvis depotladning og -tankinfrastrukturen gøres periodevis offentligt tilgængelig, kan støtteintensiteten ved ansøgning fra den 3. september til og med den 16. september 2025 maksimalt udgøre 5 pct. for store virksomheder, 20 pct. for mellemstore virksomheder og 30 pct. for små virksomheder.

Stk. 5. Ved ansøgning om støtte til indkøb eller leasing af nulemissionslastbiler fra den 17. september til og med den 30. september 2025 kan støtteintensiteten maksimalt udgøre 20 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 40 pct. for mellemstore virksomheder, og 50 pct. for små virksomheder.

Stk. 6. Ved ansøgning om støtte til investering i depotladning og -tankning samt destinationsladning fra den 17. september til og med den 30. september 2025 kan støtteintensiteten maksimalt udgøre 5 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 20 pct. for mellemstore virksomheder, og 30 pct. for små virksomheder.

Stk. 7. Hvis depotladning og -tankinfrastrukturen gøres periodevis offentligt tilgængelig, kan støtteintensiteten ved ansøgning fra den 17. september til og med den 30. september 2025 maksimalt udgøre 10 pct. for store virksomheder, 30 pct. for mellemstore virksomheder og 40 pct. for små virksomheder.