BEK 917/2025 Art. 5
Såfremt det teknisk ikke er muligt at indberette digitale regnskaber, kan virksomheden søge om dispensation for digital indberetning til Erhvervsstyrelsen hos Finanstilsynet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kun dispensere for digital indberetning til Erhvervsstyrelsen i tilfælde af fejl i de tekniske løsninger, der forhindrer virksomhedens digitale indberetning, hvor en løsning ikke kan findes inden fristen for indberetning, eller i tilfælde hvor den digitale indberetning i høj grad vil forringe regnskabsdokumentets værdi for regnskabsbrugerne.