BEK 910/2025 Art. 3
Tilskud
Der ydes faste tilskud til uddannelse i form af grundtilskud, grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud, kompensationstilskud og øvrige faste tilskud til uddannelsesformål.
Stk. 2. Grundtilskuddene fastsættes for 4-årige perioder og genfastsættes næste gang i 2026 for perioden 2027-2030.
Stk. 3. Der ydes grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer fra året efter første studenteroptag. Grundtilskuddene til decentrale uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer fastsættes for 4-årige perioder og genfastsættes næste gang i 2026 for perioden 2027-2030. For decentrale udbud, der har eksisteret i mindst fire år, er det en betingelse ved genfastsættelsen, at der i året før genfastsættelsesåret er en studieaktivitet på minimum 30 studenterårsværk.
Stk. 4. Der ydes alene grundtilskud for udbud, hvor udbyderen selv varetager mindst 75 pct. af undervisningsaktiviteten. Der ydes ikke grundtilskud til decentrale udbud ved Campus Bornholm.