Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 877/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet

BEK 877/2025 Art. 5

Kompetence og opgaver

Van krachtOfficiële tekst

Bestyrelsen skal efter § 345, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed: 1) Godkende tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse i Finanstilsynet. 2) Fastlægge de strategiske mål for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og for virksomhed efter kapitel 17 og 17 a i lov om finansiel virksomhed. 3) Godkende årsrapporten for Finanstilsynet. 4) Træffe beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger. 5) Træffe afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1, og § 347 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. 6) Træffe beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 4 til politimæssig efterforskning. 7) Godkende regler og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet. 8) Bistå Finanstilsynet i behandlingen af sager efter kapitel 17 og 17 a i lov om finansiel virksomhed, der ikke er omfattet af nr. 2.

Stk. 2. Bestyrelsen skal udover de i stk. 1 nævnte opgaver: 1) Give Finanstilsynets direktion faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig sparring. 2) Fremsende forslag til Finanstilsynets budget til erhvervsministeren. 3) Løbende overvåge anvendelsen af Finanstilsynets bevillinger. 4) Fremsende forslag til Finanstilsynets mål- og resultatplan til erhvervsministeren vedrørende Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. 5) Afgive høringssvar i forbindelse med erhvervsministerens udpegning af direktør for Finanstilsynet. 6) Godkende retningslinjer, der fastsætter de overordnede rammer for adfærden for ansatte i Finanstilsynet.