Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 877/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet

BEK 877/2025 Art. 24

Bestyrelsens møder

Van krachtOfficiële tekst

Bestyrelsessekretariatet sørger for, at der føres en protokol over forhandlingerne i bestyrelsen, hvoraf følgende fremgår: 1) Hvilke medlemmer, der har været til stede på mødet eller deltaget på anden måde. 2) Andre personer, der har været til stede ved behandling af sager i bestyrelsen. 3) Bestyrelsens afgørelser og beslutninger. 4) Væsentlige synspunkter, der måtte være fremkommet under bestyrelsens forhandlinger. 5) Andre forhold, som et bestyrelsesmedlem eller Forbrugerombudsmanden ønsker indført i protokollatet, herunder angivelse af uenighed vedrørende en afgørelse eller beslutning.

Stk. 2. Bestyrelsessekretariatet udarbejder snarest muligt efter et møde udkast til protokollat og sender det efter formandens eller næstformandens godkendelse til bestyrelsesmedlemmerne senest tre uger efter bestyrelsesmødets afholdelse.

Stk. 3. Finanstilsynet sikrer, at protokollatet underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer, der ikke har deltaget i et møde, har pligt til at gøre sig bekendt med indholdet i protokollatet og underskrive protokollatet som læst. Bestyrelsesmedlemmerne underskriver digitalt, hvis dette ikke er muligt, kan underskriften ske fysisk.

Stk. 4. Forbrugerombudsmanden og andre personer nævnt i kapitel 5, der har været til stede ved behandlingen af sager i bestyrelsen, får kun tilsendt protokollatet af de dagsordenspunkter, de har deltaget i behandlingen af.

Stk. 5. Parter, der har haft foretræde for Finanstilsynets bestyrelse, modtager ikke protokollatet fra bestyrelsesmødet.