BEK 871/2025 Art. 10
Kapacitetsfastsættelse
Regionsrådet kan hæve kapaciteten, jf. § 6, på en institution eller afdeling, jf. § 11 j, stk. 2, 5. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., såfremt regionen i helt særlige tilfælde vurderer, at et eller flere af følgende hensyn bør tillægges større vægt end hensynet til ansøgerens kortest mulige transporttid: 1) Hensynet til en institutions eller afdelings mulighed for hensigtsmæssig klassedannelse, overholdelse af det fleksible klasseloft og bygningsmæssige kapacitet. 2) Hensynet til særlige geografiske forhold af betydning for de enkelte ansøgere. 3) Hensynet til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge i regionen. 4) Hensynet til at fordele ansøgeren til et voksenuddannelsescenter (VUC), såfremt ansøgeren er over 20 år og har prioriteret den toårige uddannelse til hf-eksamen på et sådant som sit højeste prioriterede uddannelsesønske.