BEK 870/2025 · Bekendtgørelse om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser
BEK 870/2025 Art. 31
Klage over afslag på optagelse
En klage efter § 72 i lov om de gymnasiale uddannelser om afslag på optagelse skal stiles til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og sendes til institutionen. Klagen skal være modtaget af institutionen, senest 10 dage, inklusive dage uden undervisning, efter at ansøgeren har modtaget den afgørelse, som ansøgeren klager over.
Stk. 2. Hvis institutionen ikke på baggrund af klagen imødekommer den fuldt ud, og ansøgeren ikke har trukket sin klage tilbage, udarbejder institutionen sine eventuelle bemærkninger til klagen. Ansøgeren skal herefter have lejlighed til med en frist på fem dage, inklusive dage uden undervisning, at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til institutionens eventuelle bemærkninger til klagen. Sammen med klagen og sine eventuelle bemærkninger sender institutionen ansøgerens eventuelle bemærkninger til styrelsen, hurtigst muligt og senest to skoledage efter at institutionen har modtaget dem, eller efter udløbet af ansøgerens frist for at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger.