Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 870/2025 · Bekendtgørelse om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser

BEK 870/2025 Art. 3

Behandling af ansøgning og forrang til visse ansøgere

Van krachtOfficiële tekst

Institutionen kan give forrang til følgende ansøgere, der senest den 1. marts klokken 12:00 (middag) har søgt om optagelse med forrang på en uddannelse på institutionen eller en afdeling på institutionen som sit højest prioriterede uddannelsesønske: 1) Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf. § 29. 2) Ansøgere, der samtidig søger en kostplads, som institutionen er godkendt til. 3) Ansøgere, der vil blive omfattet af § 61, stk. 1 eller 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis det fremgår af Optagelse.dk, at institutionen vil etablere særlige klasser for sådanne elever. 4) Ansøgere til treårig tilrettelæggelse af uddannelsen til hf-eksamen eller firårig tilrettelæggelse af uddannelsen til teknisk, merkantil eller almen studentereksamen, jf. § 63 i lov om de gymnasiale uddannelser. 5) Ansøgere til profilgymnasier, som opfylder de særlige krav til ansøgerens faglige forudsætninger, som institutionen stiller, jf. § 13, nr. 5, i bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse og profilgymnasier på de gymnasiale uddannelser. 6) Ansøgere, som af en kommunal eliteidrætsorganisation eller en af KL udpeget kommunal instans er vurderet til at have status som eliteidrætsudøver, når det efter organisationens henholdsvis instansens vurdering er af væsentlig betydning for ansøgerens idrætslige udvikling, at ansøgeren optages på den pågældende institution. 7) Ansøgere til forsøgsordninger, hvis det som led i forsøgsgodkendelsen, jf. § 69, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, er besluttet, at ansøgere, der ønsker at være omfattet af forsøget, skal kunne få forrang. 8) Ansøgere til pre-IB. 9) Ansøgere, som ønsker IBB Shippinglinjen på Det Internationale Gymnasium på Niels Brock (Copenhagen Business College).

Stk. 2. Institutionen kan give forrang til ansøgere, jf. stk. 1, nr. 1-3, der senest den 1. marts klokken 12:00 (middag) har søgt om optagelse med forrang på en uddannelse på institutionen eller en afdeling på institutionen som sit næsthøjest prioriterede uddannelsesønske, hvis ansøgeren har søgt den samme forrang på sit højest prioriterede uddannelsesønske.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 7, omfatter følgende forsøgsordninger, der er godkendt ved bekendtgørelsens ikrafttræden: 1) Forsøg med Nordatlantisk Gymnasieklasse på Gribskov Gymnasium til og med optagelse til skoleåret 2026/27. 2) Forsøg med stx-søfart på Frederikshavn Gymnasium til og med optagelse til skoleåret 2026/27.