BEK 870/2025 · Bekendtgørelse om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser
BEK 870/2025 Art. 16
Elevfordeling
Institutionen reserverer en foreløbig plads til de ansøgere, som regionsrådet har fordelt til institutionen.
Stk. 2. Institutionen giver snarest og senest den 15. maj ansøgeren besked om, at der er reserveret en foreløbig plads til ansøgeren på institutionen. Institutionen informerer samtidig ansøgeren om betingelserne for optagelse på uddannelsen, herunder processen i forbindelse med eventuel optagelsesprøve og efterfølgende optagelsessamtale, vejledningssamtale og standardiseret vurdering.
Stk. 3. Den foreløbige plads er reserveret, indtil ansøgeren starter på uddannelsen, dog senest til den 1. september. Den foreløbige plads bortfalder dog forinden i følgende tilfælde: 1) Hvis ansøgeren inden den 1. september trækker sin ansøgning tilbage. 2) Hvis institutionen træffer afgørelse om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.