Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 863/2025 · Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne

BEK 863/2025 Art. 10

Under ophold i tilbuddet

Van krachtOfficiële tekst

Der kan alene anvendes magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for borgeren efter bestemmelserne i lovgivningen i det land, hvor modtagelsesmyndigheden er beliggende.

Stk. 2. Såfremt modtagelsesmyndigheden er en dansk kommunalbestyrelse, og kommunalbestyrelsen i den lovgivning, som finder anvendelse vedrørende magtanvendelse, er tillagt kompetence til at træffe afgørelse om magtanvendelse, er det kommunalbestyrelsen i den danske kommune, der har afgørelseskompetencen, jf. dog stk. 4. Den danske kommunalbestyrelse skal snarest muligt orientere den færøske sociale myndighed om en sådan afgørelse.

Stk. 3. Såfremt modtagelsesmyndigheden er en færøsk social myndighed, og den færøske sociale myndighed i den lovgivning, som finder anvendelse vedrørende magtanvendelse, er tillagt kompetence til at træffe afgørelse om magtanvendelse, er det den færøske sociale myndighed, der har afgørelseskompetencen, jf. dog stk. 4. Den færøske sociale myndighed skal snarest muligt orientere den danske kommunalbestyrelse om en sådan afgørelse.

Stk. 4. Afgørelsesmyndigheden og modtagelsesmyndigheden kan i aftalen efter § 5 bestemme at fravige stk. 2 og 3 helt eller delvist.