BEK 862/2025 · Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland
BEK 862/2025 Art. 27
Betaling
Modtagelseskommunen afholder udgifterne til ydelserne til den domfældte.
Stk. 2. Hjemkommunen afholder endeligt udgifterne til ydelserne til den domfældte i overensstemmelse med aftalen efter § 22. Udgifterne opgøres og opkræves af modtagelseskommunen.
Stk. 3. Udgifterne til ydelserne til den domfældte opgøres efter reglerne i lov om social service og bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 4. Hjemkommunen er forpligtet til at betale for ydelser, som modtagelseskommunen har truffet afgørelse om efter § 25, stk. 3.
Stk. 5. Hjemkommunen er forpligtet til at betale for de ydelser, som modtagelseskommunen har truffet midlertidig afgørelse om efter § 26.