Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 861/2025 · Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område

BEK 861/2025 Art. 8

Handlekommune for personer med bopæl i udlandet

Van krachtOfficiële tekst

For en person, som ikke har en handlekommune i Danmark efter § 9, stk. 2-8, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, er handlekommunen i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for at blive udført i den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, er lønmodtagerens handlekommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.

Stk. 3. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, er den selvstændige erhvervsdrivende handlekommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.

Stk. 4. For sager om sygedagpenge gælder uanset stk. 1-3 de regler om handlekommune, der er fastsat i medfør af lov om sygedagpenge.