Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 855/2025 · Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

BEK 855/2025 Art. 7

Krav om tilladelse, ansøgning, screening og afgrænsning

Van krachtOfficiële tekst

Trafikstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt, der er opført på bilag 2, bl.a. på grund af dets art, dimensioner eller placering, er omfattet af krav om tilladelse efter § 4, stk. 2 eller 3, på grundlag af oplysningerne i ansøgningen, jf. § 6. Ved vurderingen skal Trafikstyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag 4.

Stk. 2. Trafikstyrelsen skal i afgørelsen tage hensyn til resultaterne af foreløbig kontrol og vurderinger af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning.

Stk. 3. Trafikstyrelsen skal med henvisning til de kriterier, der fremgår af bilag 4, angive hovedårsagerne til afgørelsen. I de tilfælde, hvor bygherren har fremlagt en beskrivelse efter § 6, stk. 2, skal Trafikstyrelsen i en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet af krav om tilladelse efter § 4, stk. 2 eller 3, endvidere anføre særkender ved projektet eller anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Stk. 4. Trafikstyrelsen offentliggør sin afgørelse efter stk. 1.