BEK 855/2025 Art. 27
Samordnet procedure
Trafikstyrelsen anvender en samordnet procedure, jf. stk. 2, hvis et projekt både forudsætter, at der foretages en miljøkonsekvensvurdering efter denne bekendtgørelse, og at en eller flere statslige myndigheder, regioner eller kommuner som kompetente myndigheder skal foretage en vurdering efter bestemmelser, som gennemfører habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Stk. 2. Ved den samordnede procedure fungerer Trafikstyrelsen som kontaktpunkt for såvel ansøger som de kompetente myndigheder, når et projekt omfattet af denne bekendtgørelse kræver miljøvurdering efter bestemmelser, som gennemfører habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Stk. 3. Trafikstyrelsen sikrer, at miljøvurderingsprocessen koordineres mellem de kompetente myndigheder og samler de enkelte myndigheders vurderinger af projektet med henblik på at sikre, at eventuelle uenigheder mellem myndighederne om vurderingen af projektet afklares hurtigst muligt.
Stk. 4. Vurderinger efter bestemmelser, der gennemfører habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, skal tydeligt kunne identificeres i miljøkonsekvensrapporten.