BEK 834/2025 Art. 11
Godkendelsesprocedure for nettonul-projekter og projekter vedrørende kritiske råstoffer
Indgangsordningen fremsender en procesplan til produktionsvirksomheden inden for to måneder, fra indgangsordningen har modtaget en kopi af virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse. Ansøgningen skal svare til den ansøgning om miljøgodkendelse, som virksomheden har indsendt til den kompetente myndighed via Byg og Miljø-platformen.
Stk. 2. Hvis virksomheden efterfølgende foretager ændringer i projektet, der medfører behov for yderligere sagsbehandling ved de kompetente myndigheder, eller hvis der som følge af ændringer i projektet er behov for, at virksomheden fremsender supplerende oplysninger eller dokumentation, indhenter yderligere tilladelser, dispensationer eller foretager anmeldelser, ændrer indgangsordningen procesplanen i overensstemmelse hermed.