Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 831/2025 · Bekendtgørelse om plejeoversigten

BEK 831/2025 Art. 9

Oprettelse og nedlæggelse af plejeenheder og leverandører i plejeoversigten

Van krachtOfficiële tekst

Ansvaret for at nedlægge (fjerne) kommunale og private plejeenheder og leverandører fra plejeoversigten følger ansvaret for oprettelsen af en plejeenhed eller leverandør på plejeoversigten, jf. §§ 6-8.

Stk. 2. Plejeenheden eller leverandøren fjernes fra plejeoversigten, hvis 1) en plejeenhed, der er registeret på plejeoversigten, nedlægges, 2) en friplejeboligs certifikation eller godkendelse bortfalder eller tilbagekaldes, jf. §§ 93-95 i lov om friplejeboliger, eller 3) en leverandør ikke længere leverer helhedspleje i den pågældende kommune.

Stk. 3. En kommunal og privat plejeenhed og leverandør, der skal fjernes fra plejeoversigten, jf. stk. 2, skal være fjernet fra plejeoversigten inden for 1 måned.

Stk. 4. Såfremt en privat leverandør, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 leverer helhedspleje eller ydelser i flere kommuner, fjernes leverandøren som leverandør i den pågældende kommune, og ikke fra plejeoversigten som helhed.

Stk. 5. For private plejeenheder, der ikke er en del af den kommunale forsyning, har plejeenheden pligt til at orientere Sundhedsdatastyrelsen om, at plejeenheden skal fjernes fra plejeoversigten.